Cykelsportens dopingproblemer har fyldt meget i medierne, og tiden er kommet til at stoppe fokus på drama og skandaler, mener præsidenten for den internationale cykelunion (UCI), Pat McQuaid.
- UCI vil fortsat bekæmpe doping. Vi gør alt, hvad vi kan for at fange snyderne i fremtiden. Sådan skal det være. Desværre har vi haft skandaler og dramatik i de seneste år, men jeg ser det ikke fortsætte, siger Pat McQuaid.
Chefen for UCI har et ønske om, at medierne skriver om sport og ikke doping, og han mener sagen om russeren Alexandr Kolobnev, der blev taget for doping under årets Tour de France, er et eksempel, man bør efterfølge.
- Han blev fanget og smidt ud af løbet, og så kørte vi videre. Der var intet stort drama, og ingen store historier i medierne. Sådan vil UCI og jeg gerne se sporten eksponeret, siger McQuaid.
Skiftet i fokus er understreget ved, at UCI har ansat italieneren Francesca Rossi som chef for antidopingenheden.
- Hun er tekniker og ikke en medieperson. Så UCI vil ikke bruge hende i medierne til daglig. Vi vil bare fortælle jer, at hun eksisterer, og hun gør et fantastisk job, siger Pat McQuaid.
Den tidligere chef for enheden, australieren Anne Gripper, var i langt højere grad et billede på kampen mod doping i kraft af interview og meningstilkendegivelser.
McQuaid slår fast, at UCI fremover vil svare på dopingspørgsmål gennem unionens talsmand.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde