Cykelverdenens stenrige superhold har sluppet sit jerngreb om Touren

Da Egan Bernal i 2019 lod sig hylde på podiet på Champs-Élysées, lignede han ikke bare de næste mange års store figur i Tour de France. Han understregede også sit holds enestående position i verdens største cykelløb.

Under navnet Team Sky havde Bradley Wiggins, Chris Froome og Geraint Thomas vundet seks ud af de seneste syv udgaver og holdt den franske rundtur i et jerngreb. Navneskiftet til Ineos ændrede i første omgang ikke på meget andet end farven på dragterne.

Bernal fortsatte sejrsstimen og lignede en værdig arvtager til sine aldrende britiske forgængere. Alt tegnede lyst, og Ineos var stadig feltets største og mest pengestærke foretagende.

Siden den sommersøndag i 2019 har holdet ikke været i nærheden af vinde Tour de France.

- Der er ingen tvivl om, at de kører under et kolossalt pres. Ineos betaler gildet med det hovedformål at vinde Touren, siger Matti Breschel, der er sportsdirektør på EF.

Det anslås, at Ineos kører med et årsbudget på 50 millioner euro. Det er langt mere end både Jumbo-Visma og UAE Emirates - de to hold, der nu på fjerde år kæmper med hinanden om Tour-sejren.

At det britiske hold alligevel har mistet grebet om Tour de France, er historien om et kuldsejlet generationsskifte og om et vidunderbarn, der blev bremset af en livstruende træningsulykke.

- Egan Bernal kørte op bag i en bus, konstaterer Ineos' tekniske chef, Carsten Jeppesen.

Han henviser til den dag i januar sidste år, hvor Bernal glemte at se sig for på en nedkørsel i sit hjemland og torpederede bussen, der holdt parkeret i vejkanten.

Holdets juvel var i gang med at forberede sig til den nye sæson. Nu blev han i stedet lagt i respirator og måtte igennem en lang række operationer.

Bernal slap med både liv og førlighed i behold og kunne gøre comeback i Danmark Rundt syv måneder senere. Men han var og er langt fra sin gamle klasse.

- Var ulykken ikke sket, er jeg rimelig overbevist om, at han i dag ville være på niveau med Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar og dermed være inde i kampen, siger Carsten Jeppesen.

Vejen tilbage har været lang. En 12.-plads i Critérium du Dauphiné i juni var et fornuftigt resultat, men det store spørgsmål er, om den efterhånden 26-årige bjergrytter kan nå verdenstoppen igen.

- Han har jo forbedret sig så meget, at han er med i Tour de France nu. Det går stadigvæk fremad. Men det er svært at sige, hvor langt det kan række.

- Man skal jo også huske på, at niveauet generelt hele tiden stiger. Hvert år bliver der lagt et par procent på. Det, du skulle kunne for to år siden, er ikke nok til at vinde i dag, påpeger Jeppesen.

Siden Bernal triumferede i Giro d'Italia i 2021, har Ineos ikke vundet en grand tour. Seks på stribe uden feltets største cykelhold øverst på skamlen.

Geraint Thomas var tæt på i Giroen i maj, men han er blevet 37 år. At et hold med Ineos' midler stadig er afhængigt af den walisiske veteran, er et tegn på, at noget er gået galt i generationsskiftet.

Strategien har ellers været klar. Ineos har haft ry for at hente de mest lysende talenter i en tidlig alder.

Pavel Sivakov kom til samtidig med Bernal og har udviklet sig til en solid rytter, men ikke et topnavn. Året efter hentede man Bernals landsmand Ivan Sosa. Han er allerede sendt videre i systemet.

- Sådan er det ofte. Måske er Pogacar undtagelsen, for han har altid været den bedste. Kigger du på Vingegaard for et par år siden, var der ikke mange, der havde regnet med, at han ville være, hvor han er i dag.

- Det er sådan, udviklingen er med sportsfolk. Det er derfor, sport er så interessant. Man kan aldrig være sikker, siger Carsten Jeppesen.

Det igangværende Tour de France er det første i mere end et årti, hvor det britiske storhold stiller op uden et realistisk bud på en samlet vinder.

Geraint Thomas slapper af oven på Giro d'Italia. Richard Carapaz skiftede før sæsonen til EF.

- De har ikke haft nogen, der var klar til at tage over. I stedet har de satset på Dani Martinez, Tom Pidcock og Carlos Rodriguez, som der er potentiale i, men de har ikke niveauet endnu, siger Matti Breschel.

I det lys er det tankevækkende, at man i cykelfeltet for fem år siden diskuterede, hvorvidt man skulle introducere en form for lønloft for at bremse Ineos' dominans.

Selv UCI-præsident David Lappartient talte positivt om at "regulere holdenes økonomi" i et forsøg på at skabe større jævnbyrdighed.

Indgrebet kom aldrig, og på den økonomiske front er Ineos stadig langt foran. Sportsligt har problemet til gengæld løst sig selv - i hvert fald for en tid.

- Vi arbejder hårdt for at komme tilbage på toppen. Vores setup er stadig i verdensklasse, men vi mangler lige den mand, der kan levere det sidste, siger Carsten Jeppesen.

Matti Breschel forventer også, at Ineos begynder at vinde grand tours igen. På et tidspunkt vil de økonomiske muskler gøre udslaget.

- De har pengene til at købe ind, hvis Pogacar eller Vingegaard en dag er fri på markedet, siger Breschel.

- Der kommer jo også en tid, hvor det ikke er de to, der dominerer længere. Og når det sker, står Ineos helt sikkert på spring til at tage over.

/ritzau/