Cypriotisk angriber sparker FCK til pokalavancement
Pieros Sotiriou scorede de to første mål, da FCK slog Viby i pokalturneringen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Pieros Sotiriou scorede to mål, da FC København avancerede i DBU Pokalen mod Viby fra danmarksserien.
FC København havde ikke de store problemer, da holdet tidligt torsdag aften spillede sig videre fra tredje runde i DBU Pokalen.
På udebane mod danmarksserieholdet Viby fra Aarhus vandt Ståle Solbakkens mandskab med 3-0.
Den cypriotiske angriber Pieros Sotiriou blev afgørende med de to første mål - et i hver halvleg.
FCK stillede ellers med en lang række reserver og unge spillere, men det forhindrede ikke holdet i at sætte sig tungt på opgøret, og det skortede ikke på store chancer til favoritten.
Blandt andet angriberen Kenan Kodro misbrugte i helt fri position foran mål og fik ikke denne omgang oprejsning efter en svær start i klubben.
Viby formåede at holde stand i 27 minutter. Så fremtvang Rasmus Falk et straffespark, som Pieros Sotiriou udnyttede meget sikkert til 1-0, der også blev pausestillingen.
Hjemmeholdets angreb var meget sporadiske og aldrig rigtigt farlige, så man fornemmede, at FCK kunne cruise sejren hjem.
Efter 72 minutter forduftede den sidste snert af spænding, da Sotiriou i et flot angreb blev spillet fri i feltet, og han var igen meget sikker i sin afslutning.
Tre minutter før tid blev det 3-0 ved den indskiftede debutant Mohamed Daramy, der blot er 16 år. Han scorede i et tomt mål efter et kontraangreb.
Ud over ham gav Solbakken debut til U19-spillerne Niklas Vesterlund, Ahmed Daghim og Jacob Haahr.
Med sejren er FCK klar til ottendedelsfinalerne i pokalturneringen.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker