Dækfirma vil have Formel 1-feltet til Mellemøsten
Formel 1's dækleverandør ser hellere, at feltet testkører i Mellemøsten end som vanligt i Spanien.
Normalt tester Formel 1-kørerne deres biler i Spanien, men dækfirmaet Pirelli vil have testkørslerne til Mellemøsten næste år.
Det skal sikre bedre vejr, end når stjernerne normalt testkører i Spanien, mener firmaet, der leverer dæk til Formel 1-bilerne.
- Vi vil foretrække at flytte det til steder som Bahrain og Abu Dhabi.
- Temperaturerne vil være bedre, og vi kender banerne meget godt. Vi vil helt sikkert gerne holde det på de baner, siger Pirellis motorsportsdirektør, Paul Hembery, til formula1.com.
De første tre grandprixer i sæsonen køres i Australien, Bahrain og Kina i marts og april, hvor vejret er varmere end i Spanien i februar, hvor der testes biler.
Alle Formel 1-holdene har base i Europa, og derfor har det været belejligt for holdene, at testkørslerne har været placeret i Spanien.
Pirelli er allerede gået i gang med at teste dækkene til 2017-sæsonen, hvor de laver bredere dæk, og i februar bliver testkørslerne vigtigere end nogensinde med de kommende meget markante regelændringer.
- Hvis der er nogle overraskelser, og bilerne er anderledes end, hvad vi havde forestillet os, så bliver vi nødt til at reagere på det.
- Det bliver sikkert ikke til det første løb, men hvis vi har nogle virkelig gode test om vinteren, så vil vi på forhånd vide, hvordan det bliver, og hvilke forandringer vi behøver, siger Paul Hembery.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde