Kenny Dalglish var på cruiseferie i Mellemøsten og sad i baren, da han blev spurgt, om han ville tage jobbet som Liverpool-manager resten af sæsonen.
- For mig var det ikke en beslutning, hvor jeg behøvede tænke mig om. Jeg var på en båd, jeg var glad, og så fik jeg opkaldet fra John Henry (Liverpool-ejer). Som den professionelle sportsmand jeg er, sad jeg i baren, fortæller Dalglish.
- Han sagde, at han havde talt med Roy (Hodgson) og spurgte, om jeg ville komme og tage mig af holdet resten af sæsonen.
- Det er en klub, der betyder en masse for mig. Jeg var meget heldig at blive spurgt på grund af uheldige omstændigheder, fortæller Dalglish om ansættelsessamtalen.
Selv om der er gået mere end 10 år, siden han sidst havde et trænerjob, så gider Dalglish ikke høre på snak om, at han skulle have mistet følingen med, hvad trænerjobbet kræver.
- Jeg skal nok håndtere presset, som alle andre gør det.
- Man ved ikke, hvad man kan udrette, før man forsøger at gøre noget. Jeg vil give det alt at få denne klub tilbage i en bedre position, siger den skotske træner.
- Alt, jeg kan love klubben, er, at den - som det var tilfældet, da jeg skrev under med klubben i 1977 - vil få en 100 procents indsats fra Kenny Dalglish. Sådan vil jeg gå til det, forklarer han.
Kenny Dalglish er den seneste manager, for hvem det er lykkedes at hente et mesterskab til Liverpool. Det var tilbage i 1989/90.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde