Og står det til manager Kenny Dalglish, kommer der ikke til at gå lige så længe, før klubben igen vinder en titel.
- Godt vandt vi noget i dag, men vi er ikke færdige endnu. Vi vil ikke stoppe her, vi vil fortsætte.
- Liverpool FC betyder utroligt meget for mange mennesker. Vi prøver bare at gøre dem så glade, som det er muligt.
- Det lykkedes i dag, og det kan forhåbentlig kompensere lidt for de dage, hvor vi ikke har været i stand til det, siger Dalglish.
I sin tid som aktiv i Liverpool var han blandt andet med til at vinde seks mesterskaber og tre Europa Cup-turneringer for mesterhold, og han ved, hvordan succes kan avle succes.
- Jeg tror ikke, at der er nogen, som har prøvet at vinde et trofæ, der ikke har nydt det.
- Hvis du gør noget, og du nyder det, så vil du have mere af det. Det er kun logisk, siger Dalglish.
Han tiltrådte som manager, da Roy Hodgson blev fyret i januar sidste år. Carling Cup-titlen er dog langt fra den første, han har vundet på Liverpools trænerbænk.
Dalglish trådte til som spillende manager i 1985, da Joe Fagan sagde sit job op efter Heysel-katastrofen.
Han nåede blandt andet at vinde tre mesterskaber og to FA Cup-titler, inden han sagde jobbet op i 1991 på grund af stress.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker