Dallas sender dansk NHL-back til Canada
Mens den danske ishockeyprofil Philip Larsen holder sommerformen ved lige i Göteborg, har han fået interessante nyheder fra USA, hvor han hidtil har tjent sin hyre som back på NHL-holdet Dallas Stars.
Det ligger nemlig nu fast, at Larsen skal forlade klubben i Texas og fremover optræde for traditionsklubben Edmonton Oilers i Canada.
Danskeren er nemlig uforvarende blevet del i en såkaldt "trade", hvor klubberne bytter spillere, så Larsen ryger til Oilers, som til gengæld sender forwarden Shawn Horcoff sydpå.
Mens esbjergenseren kan se frem til lidt af en temperaturforskel ved flytning fra det varme Dallas til det kolde Canada, var der styrkemæssigt ikke den store forskel på de to hold i den seneste sæson.
Her sluttede begge mandskaber et pænt stykke fra playoff-pladserne.
Philip Larsen var blandt Danmarks absolut bedste spillere ved VM i Stockholm i maj, og nu bliver udfordringen at etablere sig på sit nye hold.
Larsen er noteret for 95 NHL-kampe for Dallas, men havde i den seneste sæson en periode, hvor han var ude af holdet.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned