Doublespilleren har ellers klaret OL-kravet både i mixeddouble og damedouble, men endnu ved hun ikke, om Badminton Danmark lader hende stille op i sidstnævnte disciplin.
- Jeg håber meget på, at vi også får damedoublen med til OL, siger Christinna Pedersen.
Sammen med mixeddouble-makkeren Joachim Fischer er Christinna Pedersen et meget realistisk dansk bud på en OL-medalje.
I damedouble har Christinna Pedersen sammen med makkeren, Kamilla Rytter Juhl, via overraskende gode resultater spillet sig helt op som nummer fem på verdensranglisten.
Når Badminton Danmark tøver med at udtage damedoublen, skyldes det, at forbundet overvejer, om det kan skade de danske medaljechancer i mixeddouble, hvis Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl skal deltage i to rækker.
- I forhold til at spille i to kategorier, så har Kamilla og jeg været vant til det hele året, så jeg ser ikke de store faresignaler der.
- Vi har vænnet vores kroppe til at lave en god træning, så vi kan holde til det, siger Christinna Pedersen.
Ved OL bliver der for første gang spillet gruppespil med en del kampe til følge.
Kamilla Rytter Juhl har også kvalificeret sig til OL i mixeddouble sammen med Thomas Laybourn.
Den danske damedouble vandt i januar Super Series-turneringen Malaysia Open, og Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl har slået næsten alle de etablerede par i verdenstoppen.
- Vi har vist, at vi har niveau til at kunne drille alle par. Den chance tror og håber jeg ikke, at man vil lade gå til spilde, siger Christinna Pedersen.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde