Dan Martin vil forhindre kedeligt løb
Dan Martin (forrest) angreb de øvrige klassementsfolk og vandt lidt sekunder på 15. etape. Foto: /ritzau/AP/Christophe Ena
/ritzau/AP/Christophe Ena
Ireren Dan Martin vandt 14 sekunder på rivalerne søndag, og han vil blive ved med at søge små tidsgevinster.
Efter et par små angreb lod det til, at alle klassementsfolkene var tilfredse med at komme til mål sammen med Chris Froome (Sky) i den gule trøje på 15. etape.
Men ikke den altid aggressivt kørende irer Dan Martin (Quick-Step).
Med omkring seks kilometer til mål angreb Dan Martin fra favoritgruppen, og han endte med at vinde 14 sekunder i forhold til de andre podieaspiranter.
Dan Martin er nu nummer fem, men har stadig 1 minut og 12 sekunder op til Chris Froome. Derfor vil ireren blive ved med at køre aggressivt.
- Det er sådan, jeg kører cykelløb. Jeg ser muligheder og forsøger at udnytte dem og køre hårdt, lyder det fra Dan Martin.
Han frygter nemlig, at de små tidsforskelle i klassementet kan gøre folk magelige og give et kedeligt cykelløb.
Fra Froome på førstepladsen til Rigoberto Urán (Cannondale) på fjerdepladsen er der kun 29 sekunders forskel.
- De små tidsforskelle kan føre til negativ kørsel, men det håber jeg ikke, det bliver. Jeg vil også gerne vinde Tour de France, siger Quick-Step-kaptajnen og lægger op til angreb.
Han er overbevist om, at Chris Froome er meget tilfreds med situationen, som den er nu trods de små tidsforskelle, så han skal udfordres.
- Chris har kun et lille forspring, men jeg er sikker på, at han er tilfreds, hvis han har det til enkeltstarten i Marseille (næstsidste etape, red.), siger Dan Martin.
På etapen, hvor Richie Porte (BMC) styrtede og udgik, røg Dan Martin også hårdt ned, men han er ved at være helt på toppen igen.
- Jeg har det en million gange bedre. Der har været store fremskridt. De sidste par dage har været gode, og i dag var jeg nok tilbage på 95 procent, siger den irske klatrer.
- Det ser godt ud, og jeg ser frem til Alperne. Jeg har det godt på cyklen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned