Dani Alves fortsætter karrieren hos Paris Saint-Germain
Dani Alves skifter fra Juventus til Paris Saint-Germain. Foto: /ritzau/AP/Dave Thompson
/ritzau/AP/Dave Thompson
Backen Dani Alves skifter italienske Juventus ud med franske Paris Saint-Germain på en fri transfer.
Den brasilianske fodboldspiller Dani Alves fortsætter karrieren hos den franske storklub Paris Saint-Germain. Kontrakten er gældende i to år frem til sommeren 2019.
Det oplyser den franske klub på Twitter.
Alves vil blive præsenteret på et pressemøde onsdag eftermiddag.
For to uger siden bekræftede han, at han efter blot en enkelt sæson i italienske Juventus søgte nye veje.
I juni meddelte Juventus, at klubben var indstillet på at rive kontrakten med Dani Alves over, da han selv insisterede på at komme væk.
Rygter sendte ham mod Premier League-klubben Manchester City, men det bliver altså i stedet den franske liga, der får glæde af den offensive højreback.
For et år siden forlod Alves spansk fodbold, hvor han havde været i 14 år. Først hos Sevilla fra 2002 til 2008, og dernæst hos FC Barcelona fra 2008 til 2016.
I den forgangne sæson oplevede han stor succes hos Juventus, der vandt Serie A og nåede Champions League-finalen, der blev tabt til Real Madrid.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned