Error 503 Service Unavailable
Service Unavailable
Guru Meditation:
XID: 991627932
Varnish cache server
Han har været hårdt plaget af skader i sin tid i Liverpool, men lørdag var Daniel Agger tilbage blandt de foretrukne 11 spillere i manager Kenny Dalglishs startopstilling, da Liverpool vandt 2-0 ude over West Bromwich.
Det var Aggers kamp nummer 100 for Liverpool, og den danske landsholdsspiller håber på, at han går ind i en periode uden skader.
- Det er meget specielt at have spillet 100 kampe for Liverpool, og det har også taget sin tid på grund af de uheldige skader, som jeg har haft, siger Daniel Agger til Liverpools hjemmeside.
- Forhåbentlig kan jeg nu få en skadesfri periode, og jeg håber, at jeg kan spille 100 kampe mere for denne klub.
- Jeg nyder at spille fodbold nu. Jeg føler, at jeg har været ramt af uheld med skaderne, og forhåbentlig får jeg nu lidt mere held i sprøjten, for det betyder meget for mig at spille for klubben, siger han.
2-0-sejren over West Bromwich kom efter to kampe i træk, der begge var endt uafgjort 1-1, og Daniel Agger understreger vigtigheden i at holde nullet og sikre de tre point.
- Det var så vigtigt for os at holde nullet, og det er altid godt for os forsvarere og resten af holdet. Jeg synes, vi spillede godt og fortjente de tre point. Vi er glade, og nu skal vi fortsætte denne stil og vinde flere kampe, siger Daniel Agger.
Liverpools næste opgave i Premier League er på hjemmebane mod Swansea på lørdag.
/ritzau/
Daniel Agger gjorde lørdag comeback i Liverpools startopstilling. Han krydser fingre for at undgå nye skader.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned