Efter det andet 0-1-nederlag i træk op til den første VM-kamp den 14. juni mod Holland, ved Daniel Agger godt, hvad han og resten af fodboldlandsholdet skal arbejde med den kommende uge.
- Kollektivt bestod vi opgaven defensivt, men vi kom ikke frem til noget offensivt, og hvis vi vil videre fra vores VM-gruppe, så skal vi score nogle mål, siger forsvarsspilleren.
- Det skal vi hjem og arbejde på. Hvordan vi så lige gør det, må vi tage internt, fortæller han.
Liverpool-spilleren ærgrer sig over, at Danmark lørdag fulgte 0-1-nederlaget til Australien i tirsdags op med et nyt 0-1-nederlag til de sydafrikanske VM-værter.
- Vi må ikke tabe sådan en kamp. Det samme er tilfældet mod Australien. Vi må ikke tabe disse kampe. Heldigvis for os gælder det ikke så meget, men æren er altid på spil, og den er nok at spille for, mener Agger.
Han er stadig fortrøstningsfuld forud for VM.
- Dette påvirker ikke noget, overhovedet ikke. Det har ikke forandret vores egne forventninger, siger han.
VM begynder på fredag, og Danmark er foruden Holland i pulje med Cameroun og Japan.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde