Daniel Agger er igen årets fodboldspiller
For anden gang inden for to måneder er Daniel Agger blevet kåret som årets danske fodboldspiller i 2012.
Denne gang skete det lørdag aften i forbindelse med Sport 2012-showet i Herning.
Daniel Agger får Spillerforeningens pris, som bliver uddelt efter en afstemning blandt danske fodboldspillere i Danmark og udlandet.
I november blev Liverpool-forsvareren også kåret som årets bedste danske fodboldspiller, men dengang skete det efter en afstemning på TV2's hjemmeside.
Daniel Agger, der også vandt Spillerforeningens pris i 2007, nød stor personlig succes under sidste sommers EM-slutrunde, selvom Danmark ikke kom videre fra den meget svære gruppe med Holland, Portugal og Tyskland.
Danskeren blev derefter sat i forbindelse med storklubber som FC Barcelona og Manchester City, men han valgte i sidste ende at forlænge kontrakten med Liverpool, hvor han har været i syv år.
De øvrige nominerede til Spillerforeningens pris var Ajax-spilleren Christian Eriksen, Michael Krohn-Dehli fra Celta Vigo, FC Nordsjællands Nicolai Stokholm samt Stuttgart-spilleren William Kvist, der havde vundet prisen de seneste to år.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned