Daniel Agger brækkede to ribben søndag 18. september, og han blev få dage senere meldt ude i op til fire uger. Dermed ville han med sikkerhed gå glip af Danmarks to EM-kvalifikationskampe mod Cypern og Portugal i oktober.
Men den danske landsholdsspiller var allerede tilbage på træningsbanen torsdag, nøjagtig 11 dage efte, han måtte udgå med skaden under 0-3-nederlaget på udebane til Tottenham.
Daniel Agger trænede torsdag for første gang siden skaden side om side med holdkammeraterne på Liverpools træningsanlæg, Melwood, men forsvarsspilleren trænede dog ikke helt på lige fod med de øvrige spillere.
- Daniel er tilbage i træning i dag, og Glen Johnson er ligeledes på vej tilbage. Alle andre har trænet fuldt med, siger Liverpools manager, Kenny Dalglish,, på klubbens hjemmeside.
Danmark møder fredag 7. oktober Cypern på udebane, mens Portugal venter fire dage senere i Parken i de to afgørende EM-kvalifikationskampe.
Landstræner Morten Olsen har foreløbig udtaget 20 mand til de to kampe, men truppen skal udvides med yderligere tre mand på søndag.
Morten Olsen regner dog ikke med, at Agger kan nå at blive så fit, at han kan deltage i kampene mod Cypern og Portugal.
- Jeg går ikke ud fra, der er nogen chance for, at han bliver klar. Jeg ved godt, at han ikke bare sidder stille og venter, men problemet med sådan en skade er jo, at det skal gro ordentligt sammen.
- Derfor går vi ikke ud fra, at han og Boilesen bliver udtaget. Det er definitivt, siger Morten Olsen til sporten.dk.
Når Morten Olsen nævner venstrebacken Nicolai Boilesen i samme ombæring, skyldes det, at Ajax-spilleren er ude med en lårskade, der også holder ham ude af den danske trup til de vigtige kampe.
Liverpool møder i weekenden lokalrivalerne Everton.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker