Daniel Agger forlænger med Liverpool
Fodboldspilleren Daniel Agger har spillet for Liverpool siden januar 2006, og det har han tænkt sig at blive ved med.
Det understregede den danske landsholdsanfører, da han fredag forlængede sin kontrakt med den engelske fodboldklub.
- Det betyder alt for mig, siger Daniel Agger til Liverpools hjemmeside.
- Det er her, jeg ønsker at være, og jeg er glad for, at klubben ønsker mig. Jeg er virkelig glad lige nu. Jeg har aldrig ønsket at tage noget andet sted hen, siger danskeren.
Kontraktlængden er endnu ikke offentliggjort, men Liverpool oplyser, at der er tale om en langtidskontrakt.
Hans tidligere kontrakt udløb i sommeren 2014.
27-årige Daniel Agger, som i sommer blev rygtet til blandt andre Manchester City, skiftede til Liverpool fra Brøndby i begyndelsen af 2006.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker