På grund af en skade og en karantæne måtte Liverpool-manager Rafael Benitez torsdag aften sende Daniel Agger væk fra den danske landsholdsspillers normale position i Liverpools midterforsvar. Agger spillede således hele kampen i Europa League mod Benfica på en uvant plads som venstre back. Og det var Agger ganske tilfreds med efter 4-1-sejren.
- Jeg synes, jeg gjorde det okay på venstre back, og jeg var glad for at spille på den plads for holdet. Det er altid svært, når du skifter position, men jeg havde et job, der skulle udføres, og jeg gjorde mit bedste. Det var en god oplevelse, og jeg nød det, siger Daniel Agger til Liverpools hjemmeside.
Det var ikke kun Agger selv, der var glad for backpræstation. Også Liverpool-manager Rafael Benitez havde ros til danskeren efter kampen.
- Jeg var meget tilfreds med Agger, fordi har var virkelig god mod Benfica på en uvant plads. For alle midterforsvarere - især hvis de er store - er det ikke let at spille back, men vi snakkede med Daniel og øvede os ved træningen. Når du har en spiller med hans dedikation, er det rigtig godt for holdet, siger Benitez til hjemmesiden.
I næste runde af turneringen skal Liverpool møde Atlético Madrid. Den første kamp spilles den 22. april i Spanien.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned