Det bliver uden Daniel Agger i truppen, når Liverpool torsdag aften spiller den første af to kampe mod tyrkiske Trabzonspor i forsøget på at nå gruppespillet i Europa League.
Den danske landsholdsspiller fik i søndagens kamp mod Arsenal en bold i hovedet, og det betød, at Daniel Agger måtte spille de sidste 10 minutter af 1-1-kampen med en hjernerystelse, som fortsat plager.
- Daniel fik en hjernerystelse, så han har det ikke så godt. Vi er nu tre dage efter hændelsen, og han døjer stadig med sin hjernerystelse, og han kan intet huske fra kampen, siger Liverpool-manager Roy Hodgson til klubbens hjemmeside.
Roy Hodgson krydser fingre for, at Agger kan blive klar til mandagens Premier League-kamp mod Manchester City.
- Han er ikke i stand til at gøre så meget i øjeblikket, fordi han lider af hovedpiner. Selv noget så simpelt som at læse en avis eller se tv kan give ham hovedpine, så han bliver nødt til at slappe af, siger Roy Hodgson.
I modsætning til Daniel Agger, er Christian Poulsen med i Liverpools trup til holdets play-off-kamp mod Trabzonspor. Poulsens konkurrent på midtbanen Javier Mascherano er skadet, og Roy Hodgson giver Christian Poulsen gode chancer for at få debut.
- Han er med i truppen. Jeg har ikke sat holdet endnu, men han er med i truppen, og der er en chance for, at han kommer på banen, siger Roy Hodgson, som endnu ikke mener, at Christian Poulsen er i topform.
- Han har kun spillet 20-25 minutter for Juventus i en træningskamp. Han har haft meget fysisk træning, så på det punkt er han på lige fod med de andre, men han har ikke spillet meget fodbold, så han er ikke i kampform, siger Roy Hodgson.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker