Daniel Agger: Jeg er en stolt anfører
Den danske landsholdsanfører, Daniel Agger, er en stolt en af slagsen efter fredagens 3-0-udesejr over Tjekkiet i VM-kvalifikationen.
- Folk gik virkelig ind og viste, hvorfor de var med her. Vi havde noget, vi skulle vaske væk fra sidste gang (sidste måneds 0-3-nederlag til Makedonien i en testkamp, red.), og det var over hele linjen, at vi skulle det, og det blev gjort, siger Agger.
Liverpool-stjernen er imponeret over sine holdkammerater.
- Den arbejdsindsats, der blev lagt for dagen, den var stor. Det var det, der skulle til, for at vinde 3-0 på udebane i Tjekkiet er ikke nemt.
- Det er svært at sætte ord på, hvad det her kan betyde, men vi har en vigtig kamp på tirsdag, og den skal vi også vinde, siger Agger med henvisning til kvalifikationskampen i Parken mod Bulgarien.
Andreas Cornelius, Simon Kjær og Niki Zimling scorede for Danmark i anden halvleg. For alle tre var der tale om det første landskampsmål i karrieren.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde