Daniel Agger og Liverpool skuffer mod bundprop
Liverpool skuffede endnu en gang i Premier League, da storklubben lørdag måtte nøjes med 0-0 hos bundproppen Reading.
Daniel Agger og holdkammeraterne havde et stort overtag i spil og chancer, men præcisionen var slet ikke god nok.
I stedet var det tæt på at gå helt galt efter pausen, hvor Reading fik tilspillet sig et par udmærkede muligheder.
25 minutter før slutfløjt kom Agger i problemer i en nærkamp med Noel Hunt, der fik kastet sig og var tæt på dirigere et indlæg fra venstrekanten i mål. Liverpool-keeper Pepe Reina fik blokeret det farlige forsøg.
Luis Suarez havde flere gode forsøg, men Premier League-topscoreren måtte hver gang se Reading-keeper Alex McCarthy komme i vejen.
I overtiden kom Suarez fri i højresiden og fik tordnet bolden i retning mod målhjørnet, men det lykkedes lige nøjagtigt for McCarthy at få fingrene på bolden.
Liverpool har ikke imponeret synderligt i de seneste uger, hvor holdet har tabt i Southampton og spillet uafgjort mod West Ham.
Traditionsklubben indtager syvendepladsen i Englands bedste fodboldrække og risikerer en sæson uden europæisk fodbold efter sommerferien.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker