Daniel Agger starter inde i Premier League-åbner
Foto: Eddie Keogh /Scanpix
Eddie Keogh /Scanpix
Den danske landsholdsanfører Daniel Agger er blevet klar for Liverpool, som åbner Premier League-sæsonen i dag mod Stoke.
Tidligere på ugen måtte Agger på grund af en knæskade melde afbud til Danmarks testkamp ude mod Polen, som danskerne tabte med 2-3.
Men Liverpools manager Brendan Rodgers meldte den danske midterforsvarer klar, og derfor var det ventet, at Agger ville starte inde mod Stoke.
Agger danner midterforsvar med den tidligere Arsenal-spiller Kolo Toure, mens Martin Skrtel ikke er med i truppen.
Spanieren Iago Aspas får desuden sin debut for Liverpool efter skiftet fra den spanske klub Celta Vigo, og han skal være med til at score målene for Liverpool i år.
Liverpool må undvære stjerneangriberen Luis Suarez, som har karantæne i endnu seks kampe, efter at han bed Chelsea-spilleren Branislav Ivanovic i april og fik 10 dages karantæne.
Hos Stoke må den tidligere landsholdsmålmand Thomas Sørensen tage plads på bænken, da Asmir Begovic er foretrukket fra start.
Sådan var det også i det meste af sidste sæson, hvor danskeren stod i skyggen af Begovic og derfor kun fik få kampe.
Kampen mellem Liverpool og Stoke fløjtes i gang klokken 13.45.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker