Daniel Agger og resten af det fodboldinteresserede Danmark må vente til tirsdag med at få svar på, om han kommer med i EM-kvalifikationskampene mod Cypern og Portugal i næste måned.
Aggers agent, Per Steffensen, oplyser ifølge sporten.tv2.dk, at de planlagte skanninger af forsvarerens ribben er blevet udskudt til tirsdag.
Daniel Agger blev søndag skadet i første halvleg, da hans klub, Liverpool, tabte 0-4 ude til Tottenham i Premier League.
Danskeren forsøgte at spille videre, efter at han var blevet skadet, men han måtte lade sig udskifte.
De første meldinger fra Liverpool lød på flere trykkede ribben, mens skrækscenariet indtræffer, hvis der er tale om regulære brud.
I så fald vil det blive meget svært for Daniel Agger at blive klar til EM-kvalifikationskampene.
Danmark møder Cypern på udebane den 7. oktober, og fire dage senere kommer Portugal på besøg i København.
Kampen mod portugiserne ventes at blive afgørende i forhold til førstepladsen i gruppe H og den direkte billet til EM i Polen og Ukraine.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker