Daniel Jensen træner med i fuldt omfang frem mod lørdagens VM-kvalifikationskamp mod Sverige. Selv om Werder Bremen-spilleren er uden spilletid i næsten et halvt år, så har midtbanespilleren mulighed for at gøre comeback mod svenskerne. Det vurderer landsholdslæge Søren Kaalund.
- Daniel Jensen har trænet med i 10 dage i Werder Bremen på fornuftig vis, og han er ved at være oppe i omdrejninger. Nu bliver det spændende at se, hvordan træningen påvirker ham, og så er det op til landstræner Morten Olsen at vurdere, hvor langt han er kommet, siger Søren Kaalund, inden den første træning i Helsingør.
- Han går ind i træningen frem mod kampen mod Sverige på lige vilkår med de øvrige spillere, fastslår Kaalund.
Mens Martin Jørgensen, Christian Poulsen og Simon Kjær endnu ikke er stødt til landsholdslejren, er det kun Jesper Grønkjær og William Kvist, der ikke træner med i fuldt omfang på grund af mange kampe for FC København i den seneste tid.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet