Der er snart ikke den kropsdel, som landsholdsspilleren Daniel Jensen ikke har haft problemer de seneste par sæsoner.
Skulderen, fodleddet, låret, knæet og en brækket næse har på skift generet Werder Bremen-spilleren og gjort det svært for ham at spille fodbold.
Og lige nu er det så hælen og akillessenen, der driller den 31-årige midtbanespiller.
- Det positive er, at jeg kan træne. Men bagefter føles det som om, at jeg har en masse små knive inde i selve foden, der sidder og nager mig. Det er meget ubehageligt, siger han til B.T.
Det er ikke blevet til meget fodbold på det seneste. Under VM i Sydafrika fik han blot en enkelt indhoppertjans mod Cameroun, og i Werder Bremens Champions League-kamp mod Sampdoria sad han på bænken i samtlige 90 minutter.
Med den nye skade ved Daniel Jensen også, at udsigterne til mere spilletid her og nu er begrænset.
- Jeg er ked og ærgerlig over, at jeg højst sandsynligt misser opstarten i Bundesligaen og kampen mod Island, som jeg helt sikkert ikke kommer i form til, siger Daniel Jensen til B.T. med henvisning til EM-kvalifikationskampen den 7. september i Parken.
Daniel Jensen har endnu ikke prøvet at spille alle 90 minutter af en fodboldkamp i år.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker