Daniel Wass holder dør åben for sommerskifte
Den danske landsholdsspiller er glad for at være i Celta, men vil ikke være afvisende over for at skifte klub.
Daniel Wass har været en profil gennem to sæsoner på Celtas mandskab i den spanske Primera Division i fodbold.
Den danske landsholdsspiller er glad for at være i klubben, der i denne sæson nåede frem til semifinalen i Europa League.
Daniel Wass er dog ikke afvisende over for et klubskifte.
- Alt kan ske denne sommer. Vi har en dialog med klubben, men man ved aldrig, hvad der kommer til at ske, siger danskeren til bold.dk.
- Jeg er rigtig glad for at være i klubben, men der sker altid vilde ting i sommerens transfervindue, så der er ingen grund til at stå og sige, at et skifte aldrig ville kunne komme på tale.
- Hvis der kommer en klub med et godt tilbud, er Celta jo også en klub, som er klar til at sælge, det har vi set mange gange før. Jeg er glad for at være her, det har jeg sagt mange gange, og en forlængelse er heller ikke umulig, siger han.
Celta sagde for nylig farvel til cheftræner Eduardo Berizzo, der fra næste sæson bliver afløst af Juan Carlos Unzué.
Daniel Wass kom til Celta fra franske Evian i sommeren 2015.
Danskerens kontrakt med den spanske klub udløber om to år.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned