Daniel Wass blev dagens mand for Evians franske oprykkere, da holdet på hjemmebane vandt 2-1 over Lorient og dermed tog et vigtigt skridt væk fra bundkampen i Frankrig.
Den tidligere Brøndby-spiller, der er udlejet til Evian fra portugisiske Benfica, afgjorde kampen, da han efter en times spil bankede bolden i nettet uden chance for Lorient-keeper Audard.
Wass' landsholdskammerat Christian Poulsen var også med fra start for Evian, men blev skiftet ud 10 minutter efter pausen og måtte derfor se Daniel Wass' sejrsmål fra bænken.
Christian Poulsen havde allerede efter fire minutter fået et gult kort.
Sejren betyder, at Evian tager et vigtigt skridt væk fra den tætte bundkamp i den franske liga.
Evian er efter 14 kampe noteret for 16 point, og holdet rykker op på en midterplacering, men der er ikke desto mindre kun fem point ned til nedrykningsstregen.
Stephan Andersen var igen placeret på bænken for Evian.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker