Daniel Wass: Vi var ikke klar i kasketten
Selvom Daniel Wass agerede passiv hovedperson i den aktion, som reducerede Bulgarien til 10 mand og gav det danske fodboldlandshold en oplagt fordel, så var backen slet ikke tilfreds med sin egen indsats i VM-kvalifikationskampen i Sofia fredag aften.
- Det er altid svært at komme her, og vi skulle nok være mere klar oven i kasketten, end vi var.
- Personligt var det heller ikke min bedste kamp. Det vil jeg gerne indrømme, men vi må op på hesten igen, og vi har en ny kamp på tirsdag, siger Daniel Wass.
Evian-spilleren mener, at Danmark må glæde sig over det ene point til samlingen.
- Vi skal vel vinde kampen, når vi spiller 11 mod 10, men det er alligevel en svær kamp, for de står godt defensivt, og de satser på det ene point, efter de blev reduceret til 10 mand.
- Vi vidste, at det ville blive svært, og lige nu må vi bare være tilfredse med et point, siger Daniel Wass.
Den tidligere Brøndby-spiller blev nedlagt midt i første halvleg af Ivan Bandalovski, som sablede ham ned bagfra og fik et rødt kort.
Selvom Wass var uden skyld i episoden og dommerens udvisning, var han efterfølgende upopulær på det bulgarske station.
- Jeg har prøvet det, som var værre. Sådan er det, og det er en del af fodbold. Det var en hensynsløs tackling, han lavede, og det var et fortjent rødt kort, siger Daniel Wass.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde