Island bliver den første udfordring for det danske fodboldlandshold i EM-kvalifikationen, der begynder i efteråret. Danmark skal møde islændingene hjemme den 7. september og Nicklas Bendtner slutter af hjemme mod Portugal den 11. oktober 2011.
Landstræner Morten Olsen mener, at det er en blandet lodtrækning med både plusser og minusser.
- Vi havde håbet på kun at få to kampe til efteråret efter VM-slutrunden, men når vi fik tre, så er det godt, at de to af dem er på hjemmebane.
- Og at vi får Portugal ude først og hjemme i sidste kamp er fint, så vi skal kun ærgre os over, at det rent årstidsmæssigt ikke er optimalt at spille kampen i Norge i marts og ærgerligt, at vi ikke fik hjemmekampen mod Island i juni næste år, siger Olsen.
Han er ærgerlig over, at der skulle en lodtrækning til for at fastlægge det danske fodboldlandsholds kampprogram.
- Jeg synes altid, det er bedst, hvis man gennem kompromisser kan nå frem til et forhandlingsresultat, for med lodtrækning får man altid lidt af hvert, siger Morten Olsen.
Danmark er i pulje med Portugal, Norge, Island og Cypern. Holdene dyster om at komme med til EM i 2012, som spilles i Polen og Ukraine.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker