Danmark besejrer den russiske isbjørn
Godt nok var det kun et russisk B-hold, der stillede op til to træningskampe i Danmark i denne uge.
Men det piller ikke ved, at det danske ishockeylandshold hentede en flot sejr mod de regerende verdensmestre, da holdet i det andet møde mellem de to nationer på dansk is vandt 3-2 efter forlænget spilletid.
Russerne vandt det første opgør fredag i Aalborg med 3-0 og lagde også bedst ud i lørdagens opgør i Rødovre, hvor pucken fik nettet bag Patrick Galbraith til at blafre allerede efter 55 sekunder.
To danske mål af Frederik Storm og Morten Poulsen sørgede dog for dansk føring, som dog blev udlignet af russerne efter en halv times spil.
Trods en del udvisninger blev der ikke scoret i resten af kampen, og så måtte der ekstratid til. Her afgjorde Morten Madsen opgøret, og dermed var den lille sensation en realitet.
Begge hold stillede op uden spillere fra den nordamerikanske NHL-liga, hvor grundspillet fortsat er i gang.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker