Danmark blæste gennem ørkenmuren

Det danske herrelandshold i håndbold havde en stille og rolig mandag aften ved VM og besejrede Saudi Arabien med 32-13.  
Allerede efter få minutters spil mod Saudi Arabien stod det klart, at holdet ikke havde planer om at byde på drama som i opgøret mod Serbien. En halvlegsføring på hele 17-4 til Danmark illustrerede glimrende den enorme styrkeforskel på de to mandskaber.
 
Ulrik Wilbek havde til opgøret valgt at spare profilerne Lars Jørgensen og Lasse Boesen, mens landstræneren også gav lange pauser til flere andre bærende kræfter på bænken. Det gav spilletid til mere uprøvede spillere som Mads Ø. Nielsen, Lasse Svan Hansen, Torsten Laen og Anders Eggert, der gjorde det glimrende.
 
Eggert blev dansk topscorer med 10 mål i storsejren, der endte med at blive på hele 32-13.
 
Danmark fører gruppe D sammen med Norge. Begge lande har maksimumpoint efter tre kampe.
/ritzau/




Efter et nervepirrende opgør mod Serbien havde det danske herrelandshold lidt af en hyggeaften i kampen mod Saudi Arabien. Se billeder her

Offentliggjort Sidst opdateret