Han har hele tiden holdt på, at Danmark i VM-værterne fra Tyskland stod over for et ishockeyhold præget af store, stærke spillere, der arbejder stenhårdt for hinanden. Derfor kom det heller ikke bag på landstræner Per Bäckman, at danskerne havde det enormt svært i kampen, der endte med tysk sejr på 3-1.
Tyskerne brugte slet og ret deres fysiske overtag til at mose Danmark flade fra kampens start, lyder analysen.
- Mod USA og Finland blev der vel samlet set sat fem tacklinger i de to kampe. Mod tyskerne var vi nok oppe på 20 bare efter første periode. Jeg tror, at spillere som Daniel Nielsen og Mads Bech Christensen har været involveret i flere nærkampe, end de kommer til at prøve i to sæsoner i vores hjemlige AL Bank-Liga. Det er ikke godt for et hold som vores, som for størstedelen består af små spillere, siger Bäckman.
At danskerne ikke formåede at sætte sig mere igennem i infighten med tyskerne, undrer ham derfor ikke.
- Når vi ikke er mere end halvanden meter høje og vejer 70 kilo i snit og er oppe imod spillere på 190 centimeter, der vejer 110 kilo, så er det jo svært. Men alle ofrer alt, og på den led er jeg ikke skuffet over indsatsen, siger svenskeren.
- Tyskland lukkede kun ét mål ind mod Finland og ét mål ind mod USA, så man kan ikke forvente, at vi skal lave flere, og når de så scorer tre gange, så er det selvfølgelig svært, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde