Danmark bliver vært for EM i badminton for blandede hold
De bedste danske badmintonspillere får mulighed for at vise, at de stadig er Europas bedste, når der næste år afholdes EM for blandede hold i Danmark. Foto: Claus Fisker/arkiv/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/arkiv/Ritzau Scanpix
Danskerne skal forsøge at forsvare guldet fra 2017, når der næste år afholdes EM for blandede hold i Danmark.
Danmark bliver vært for EM i badminton for blandede hold i 2019 og får dermed mulighed for at forsvare EM-guldet på hjemmebane.
Det skriver Badminton Danmark i en pressemeddelelse, hvor det fremgår, at mesterskabet skal afholdes på Frederiksberg.
- Da vi fik muligheden for at blive vært for EM for blandede hold 2019, sagde vi naturligvis ja.
- Badminton Danmarks ambition er at være et badminton-power house, og vi vil til hver en tid værdsætte at agere vært for turneringer og mesterskaber for de bedste spillere, siger direktør i Badminton Danmark, Bo Jensen.
Mesterskabet afholdes hvert andet år. I 2017 vandt Danmark guld foran Rusland, og Danmark er også indehaver af flest titler med i alt 16.
De otte bedste badmintonnationer i Europa deltager i mesterskabet, som afvikles fra 11. til 17. februar næste år.
- Vi er meget glade for, at Badminton Danmark er vært for mesterskaberne. Vi føler os altid sikre på, at vi får en velorganiseret event, når Badminton Danmark er arrangør, siger generalsekretær i Badminton Europe, Brian Agerbak.
- I og med mesterskaberne afholdes på Frederiksberg, forventer vi også, at det kommer til at gå stærkt med billetsalget. Vi er i den grad spændte, siger han.
Det er tredje gang, at Danmark bliver vært for EM for blandede hold.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde