Danmark er blandt de mulige EM-værter i 2020
Fredag var der deadline for ansøgninger til at blive blandt værterne ved fodboldens EM i 2020. 13 lande skal dele begivenheden, og det europæiske fodboldforbund, Uefa, har modtaget 19 ansøgninger. Heriblandt fra Danmark.
- Vi er ekstremt glade for at have fået så mange ansøgninger. 60-års-jubilæet for turneringen vil blive historisk med kampe spredt ud over Europa. Ved at sprede det ud over kontinentet vil endnu flere fans fra flere lande få mulighed for at blive en del af det magiske event, siger Uefas præsident, Michel Platini.
12 af de 13 værtslande vil blive vært for en såkaldt standardpakke, der tæller opgør i de indledende runder samt de første knald eller fald-kampe; 1/8-finaler og kvartfinaler.
Et 13. land blive vært for både semifinaler samt finalen. Uefa meddeler lørdag, at kun München i Tyskland og London i England er i spil til den afsluttende rolle.
De 17 kandidater til turneringens første del er Aserbajdsjan, Hviderusland, Belgien, Bulgarien, Danmark, Makedonien, Ungarn, Israel, Italien, Holland, Irland, Rumænien, Rusland, Skotland, Spanien, Sverige og Wales.
I september sidste år var 32 lande i spil til at dele værtsskabet, men siden har blandt andre Polen, Schweiz, Tyrkiet, Tjekkiet og Frankrig trukket sig.
Uefa vil den 19. september offentliggøre, hvilke 13 lande der skal agere vært for EM-slutrunden om seks år.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde