Det mandlige danske badmintonlandshold får ingen medaljer med hjem fra hold-VM-turneringen Thomas Cup i Malaysia.
Onsdag tabte det danske hold efter en meget spændende kvartfinale 2-3 mod værtsnationen, Malaysia, som dermed får æren af at møde storfavoritten Kina i semifinalen.
Danmark fik som frygtet en dårlig begyndelse på kampen, da førstesinglen Peter Gade blev den lille i duellen mod verdensetteren Lee Chong Wei.
Danskeren havde kun få føringer i kampen, som Peter Gade tabte 17-21, 17-21.
Bedre gik det ikke for herredoublen Mathias Boe og Carsten Mogensen, som tabte 17-21, 19-21 mod Koo og Tan.
Danskerne viste ellers flot moral ved at indhente en stor malaysisk føring og komme foran 19-18 i andet sæt, men hjemmebanefavoritterne lukkede kampen med tre point på stribe.
Herefter stod Jan Ø. Jørgensen for en flot præstation, da han i tre tætte sæt overvandt Wong Choong Han. 22-årige Jørgensen overlevede tre sætbolde i første sæt, som han vandt, men det så sort ud for de danske chancer, da malaysieren bragte sig foran 10-5 i tredje sæt.
Alligevel lykkedes det Jan Ø. Jørgensen at vinde sættet og kampen og holde Danmark inde i kampen om medaljer.
All England-vinderne Lars Paaske og Jonas Rasmussen vandt herefter en tæt herredouble med 21-19 i tredje sæt, og derefter var det op til tredjesinglen Joachim Persson at sikre dansk sejr.
Det forblev dog et håb, for Joachim Persson fik store klø i sin kamp og tabte med 12-21, 10-21.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet