Danmark falder på verdensrangliste trods EM-semifinale
Kasper Hjulmand og Danmarks seneste kamp var semifinalenederlaget mod England ved EM. Foto: Frank Hoermann/Sven Simon/Ritzau Scanpix
Frank Hoermann/Sven Simon/Ritzau Scanpix
Herrelandsholdet er nummer 11 på den seneste verdensrangliste, hvor Belgien fortsat er nummer et.
Danmark har det 11.-bedste herrelandshold i fodbold i verden.
Det fremgår af den seneste verdensrangliste fra Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), hvor Belgien beholder sin førsteplads, og europamesteren Italien rykker op som nummer fem.
Kasper Hjulmands tropper er faldet én plads tilbage i forhold til den seneste rangliste fra slutningen af maj.
I mellemtiden har landsholdet været i en semifinale ved EM, men Danmark tabte også til både Finland og Belgien i ordinær spilletid ved slutrunden, og det giver minuspoint i udregningen.
Danmark har overhalet Uruguay, men er selv blevet passeret af USA og Mexico, som denne sommer nåede finalen i Gold Cup, der er det nord- og mellemamerikanske mesterskab.
Helt i toppen af verdensranglisten er der kun sket små rokader. Belgien er stadig nummer et, mens Brasilien har overhalet Frankrig og er ny toer.
England er nummer fire, og Italien rykker to pladser op til femtepladsen efter EM-triumfen.
Danmarks næste opgaver er tre VM-kvalifikationskampe i september.
Skotland venter i Parken 1. september, og det skotske hold er faldet fem pladser tilbage på verdensranglisten og ligger nu nummer 49.
Herefter møder Danmark også Færøerne og Israel, der henholdsvis er nummer 114 og 81 på Fifas rangliste.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie