Danskerne besejrede helt som ventet Sydafrika med 5-0 i kampe, efter at Peter Gade, Jan Ø. Jørgensen og Viktor Axelsen alle hentede klare singlesejre ved turneringen i Kina.
For sidstnævntes vedkommende var der tale om debut i turneringen, hvor Danmark syv gange er blevet nummer to, men aldrig har vundet.
Og Axelsen levnede ikke sin modstander Prakash Viyajanath ret mange chancer med cifrene 21-4, 21-5.
- Det var fedt at spille min første Thomas Cup-kamp. Det er et kæmpe event, så det var selvfølgelig specielt, siger Axelsen til Badminton Danmarks hjemmeside.
Mathias Boe/Carsten Mogensen og Jonas Rasmussen/Mads Contrad-Petersen havde ligesom singlerne heller ingen problemer i double.
Dermed er danskerne klar til den forventede gruppefinale mod Malaysia, der spilles tirsdag.
Inden da har malaysierne mandag formentlig slået den lille badmintonnation Sydafrika lige så klart som Danmark.
I kvindernes tilsvarende turnering, Uber Cup, der spilles samme sted, var det danske hold oversidder på første spilledag.
Mandag gælder det et overkommeligt åbningsopgør mod USA, mens der først for alvor er modstand i sigte i tirsdagens møde med Japan.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde