Danmark får sin første sejr under Nikolaj Jacobsen
Mikkel Hansen viste flot spil søndag aften mod Ungarn. Foto: /ritzau/Claus Bonnerup
/ritzau/Bonnerup Claus
De danske håndboldherrer vandt på hjemmebane sikkert over Ungarn i EM-kvalifikationen.
Efter torsdagens uafgjorte resultat i Ungarn vandt de danske håndboldherrer 35-27 over samme modstander søndag aften i Aarhus.
Det var landstræner Nikolaj Jacobsens første sejr som landstræner for Danmark.
Resultaterne betyder, at Danmark fortsat fører EM-kvalifikationen. Danmark har syv point efter fire kampe. Ungarn er nummer to med fem point efter fire kampe.
De to bedste hold går videre til EM-slutrunden i Kroatien i januar næste år. Kun Holland på tredjepladsen kan true danskerne i kampen om topplaceringerne.
Holland vandt tidligere søndag 25-24 over Letland og har fire point efter fire kampe. Der resterer to kampe i gruppen.
Et enkelt point vil være nok for Danmark i en af de sidste to kampe i gruppen.
I danskernes kamp søndag aften voldte Ungarn en del problemer i første halvleg. Ungarn var foran 17-15 i slutningen af første halvleg.
Men to mål fra fløjen Lasse Svan Hansen bragte Danmark foran 18-17 lige før pausen.
Danskerne vandt en periode med 5-0 og kom foran 21-17 i starten af anden halvleg.
Siden kørte Danmark en sikker sejr i hus, og især Mikkel Hansen og Mads Mensah Larsen viste flot håndboldspil.
Ungarn blev holdt nede på kun ti scoringer i anden halvleg, og det var en af hovedårsagerne til den overbevisende sejr.
Danmark skal i den næste gruppekamp møde Holland på udebane 14. juni, og et uafgjort resultat eller en sejr vil give danskerne en EM-billet.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde