Det begyndte ellers godt for de danske U/17-drenge ved den første kamp under VM i Mexico.
Trods den på papiret skræmmende modstander fra Brasilien var det danskerne, som spillede bedst i kampens indledning. Men lige lidt hjalp det: Brasilianerne viste kynismen og endte med at vinde så sikkert som 3-0.
Sådan kan VM-debuten for det lovende danske U/17-landshold sammenfattes. Da kampen var slut stod der to gange Ademilson og én gang Emerson på måltavlen. Tre point til Brasilien efter åbningen og et rundt nul til danskerne.
Det betyder, at Danmark er tvunget til at få pointudbytte i den næste kamp mod Elfenbenskysten- og gerne alle tre - hvis det videre avancement fra gruppespillet skal sikres. Den sidste af Danmarks indledende modstandere er Australien.
At man kan tillade sig at have visse forventninger til danskerne ved VM-turneringen, skyldes særligt holdets gode præstation ved EM tidligere på året. Her kom de danske drenge i semifinalen, hvor de uheldigt tabte til Tyskland.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned