Danmark håber på tre NHL-spillere til ishockey-VM
Oliver Lauridsen fra Philadelphia Flyers bliver formentlig ikke den eneste NHL-spiller, der kommer til at repræsentere Danmark ved VM i ishockey i Sverige og Finland.
Danmarks Ishockey Union (DIU) har også kontakt til Philip Larsen og Mikkel Bødkers klubber, Dallas Stars og Phoenix Coyotes, så håbet hos general manager Kim Pedersen er, at Danmark kan stille med tre NHL-spillere.
- Vi venter på besked fra klubberne. Den kan komme om 10 minutter eller de næste dage. Først når vi har grønt lys fra klubberne, skal vi tale med spillerne, siger Kim Pedersen.
Han nævner, at Mikkel Bødker ikke har kontrakt for næste sæson, og det kan få indflydelse på hans beslutning om at deltage ved VM.
- Hvis han bliver skadet eller brækker benet, så får han ikke nogen kontrakt.
- Det plejer nu at løse sig alligevel. Det skal lige omkring hans agent, så der kan blive lavet noget forsikring uden om, siger Kim Pedersen, der ikke føler sig sikker på, at Philip Larsen og Mikkel Bødker stiller op for Danmark.
- Jeg tror ikke på noget, før jeg ser dem i lufthavnen, siger han.
Danmarks øvrige NHL-spillere Frans Nielsen (New York Islanders), Lars Eller (Montreal Canadiens), Jannik Hansen (Vancouver Canucks), Nicklas Jensen (Vancouver Canucks), Peter Regin (Ottawa Senators) kommer ikke til VM, der begynder på fredag.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker