Danmark har stadig muligheder ved PL i kørestolsrugby
Stuart Robinson var den helt store profil for Storbritannien mod Danmark. Foto: Rula Rouhana/Reuters
Trods et nederlag til Storbritannien har kørestolsrugby-landsholdet stadig mulighed for at gå videre ved PL.
Danmarks landshold i kørestolsrugby har åbnet de paralympiske lege i Paris med to nederlag.
Fredag tabte holdet således 53-55 til Storbritannien, der er forsvarende paralympisk mester.
Kombineret med 51-53-nederlaget til Frankrig torsdag står Danmark noteret for nul point efter to af tre gruppekampe.
Helt slut er det dog ikke endnu. Senere fredag aften vandt Australien i gruppens anden kamp 55-53 over Frankrig. Og den australske sejr holder liv i danskernes håb.
Efter den australske sejr kan både Danmark, Frankrig og Australien ende på to point, og i så fald vil målscoren afgøre, hvem der følger briterne videre til semifinalerne.
Danmark dyster mod Australien lørdag klokken 13.30, inden Storbritannien og Frankrig dyster lørdag klokken 19.30.
Fredag var danskerne konstant lidt efter mod briterne. Flere gange blev britiske trepointsføringer indhentet, men i sidste ende var der ikke rigtig tvivl om resultatet.
Briternes store profil Stuart Robinson blev kampens topscorer med 26 point. Mark Peters og Sebastian Frederiksen lavede henholdsvis 21 og 12 point for Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned