Nicklas Bendtner og resten af det danske landshold kan forud for fredagens EM-kvalifikationskamp ude mod Cypern berolige nerverne ved at kigge lidt i historiebøgerne.
Her fremgår det, at Danmark historisk set har et fint tag på Cypern, selvom de to nationer kun har mødt hinanden fem gange.
Her er det blevet til fire danske sejre og en enkelt uafgjort, og Danmark har i de indbyrdes opgør en samlet målscore på hele 17-2. Kim Vilfort, Henning Jensen og Lars Bastrup deler med to mål hver titlen som dansk topscorer mod Cypern.
Eneste danske pointtab mod Cypern var i 1995 på udebane.
12. oktober 2010: Danmark-Cypern 2-0, EM-kvalifikationskamp
7. juni 1995: Danmark-Cypern 4-0, EM-kvalifikationskamp
29. marts 1995: Cypern-Danmark 1-1, EM-kvalifikationskamp
27. oktober 1976: Danmark-Cypern 5-0, VM-kvalifikationskamp
23. maj 1976: Cypern-Danmark 1-5, VM-kvalifikationskamp
Sjette opgør mellem de to lande spilles fredag aften klokken 20:30 i Nicosia. Fire dage senere gælder det Portugal i Parken i Danmarks sidste kamp i EM-kvalifikationen.
Kilde: dbu.dk.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker