Danmark indleder VM-brag med Bendtner på bænken
Andreas Cornelius og Christian Eriksen er med i startopstillingen mod Montenegro. Foto: /ritzau/Poulsen Lars
/ritzau/Poulsen Lars
Landstræner Åge Hareide giver genvalg til ti spillere i startopstillingen i den vigtige udekamp i Montenegro.
Formstærke Nicklas Bendtner må tage plads på udskiftningsbænken, når det danske fodboldlandshold torsdag aften møder Montenegro på udebane i VM-kvalifikationen.
Landstræner Åge Hareide har givet genvalg til 10 af de 11 spillere, der i sidste måned startede på banen i kampene mod Polen og Armenien.
Eneste nye i startopstillingen er Yussuf Poulsen, der glider ind på holdet i stedet for skadede Nicolai Jørgensen.
Det betyder, at Kasper Schmeichel vogter målet bag en forsvarskæde med Henrik Dalsgaard, Simon Kjær, Andreas Bjelland og Jens Stryger Larsen.
På midtbanen bliver William Kvist den mest defensive med Thomas Delaney foran sig, mens Christian Eriksen får sin sædvanlige rolle som kreatør.
I den forreste kæde er Andreas Cornelius placeret som midterangriber med Yussuf Poulsen og Pione Sisto på siderne.
Sådan starter Danmark mod Montenegro (4-3-3):
Kasper Schmeichel - Henrik Dalsgaard, Simon Kjær, Andreas Bjelland, Jens Stryger Larsen - William Kvist, Christian Eriksen, Thomas Delaney - Yussuf Poulsen, Andreas Cornelius, Pione Sisto.
Her er Montenegros startformation (4-2-3-1):
Danijel Petkovic - Adam Marusic, Stefan Savic, Marko Simic, Zarko Tomasevic - Nikola Vukcevic, Mirko Ivanic - Marko Jankovic, Stevan Jovetic, Marko Vesovic - Stefan Mugosa.
Kampen begynder klokken 20.45.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde