Danmark kan få alt eller intet med til EM-mellemrunden
Mette Tranborg ofrer sig i en duel med det serbiske forsvar, da Danmark søndag pustede nyt liv i EM-håbet. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Inden kampen mod Sverige ved de danske kvinder, om de spiller for at få to eller fire point med videre ved EM.
Selv om Danmark tabte åbningskampen ved EM til Slovenien, så har det danske hold stadig chancen for at komme over i mellemrunden med maksimumpoint. Det kan også blive til nul point.
Allerede inden kampen mod svenskerne ved Danmark, om man spiller for at få to eller fire point med til mellemrunden, da opgøret mellem Serbien og Slovenien spilles forinden.
Her er scenarierne for Danmark:
* Danmark slår Sverige, mens Slovenien taber til Serbien. Det sender Danmark videre med fire point, da Slovenien vil ryge ud.
* Danmark slår Sverige, mens Slovenien slår Serbien. Det sender Danmark, Slovenien og Sverige til mellemrunden med to point hver.
* Danmark taber til Sverige, mens Slovenien taber til Serbien. Sverige vil gå videre med fire point, og størrelsen på Serbiens sejr vil afgøre, om Slovenien eller Serbien kommer med Danmark og Sverige videre. Går Serbien videre, får Danmark to point med over, bliver det Slovenien, får Danmark nul point med over.
* Danmark taber til Sverige, mens Slovenien slår Serbien. Så får Sverige fire point med over, Slovenien to point, mens Danmark får nul point med over.
* Spiller Danmark uafgjort mod Sverige, får Danmark enten ét eller tre point med over, afhængigt af hvem af Serbien og Slovenien der vinder deres kamp og dermed kommer med videre. Her skal Danmark håbe på at få Serbien med videre, da det vil give tre danske point med videre.
Kilde: EHF.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned