Danmark har haft den tvivlsomme fornøjelse at møde Portugal i de to seneste kvalifikationsturneringer til store fodboldslutrunder.
Og risikoen for endnu engang at komme i pulje med Cristiano Ronaldo og holdkammeraterne i kvalifikationsturneringen til VM i 2014 er til stede, efter at seedningen til lodtrækningen er offentliggjort.
Her er Danmark havnet i andet lag sammen med Frankrig, Montenegro, Rusland, Sverige, Slovenien, Tyrkiet, Serbien og Slovakiet.
Det betyder, at vi ikke kan undgå at møde et af holdene fra første lag, der ud over Portugal tæller Spanien, Holland, Tyskland, England, Italien, Kroatien, Norge og Grækenland.
I tredje lag befinder sig hold som Schweiz, Tjekkiet og Hviderusland, mens man i fjerde lag risikerer at møde nationer som Bulgarien og Rumænien.
Lodtrækningen foretages lørdag aften klokken 19.30 dansk tid i Rio de Janeiro.
Seedningen tager udgangspunkt i den verdensrangliste, der netop er blevet offentliggjort.
Her har Uruguay taget et ordentligt spring fra 18.- til femte-pladsen efter sejren i Copa America. Spanien fører fortsat foran Holland og Tyskland.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned