Danmark er sikker på mindst playoff-kampe om en plads ved EM-slutrunden i fodbold næste år.
Det må være den klare konklusion, selvom der endnu resterer 45 minutter af Danmarks udekamp mod Cypern i Nicosia.
Danmark er gået til pause foran 4-1 efter en kamp, der har budt på klasseforskel i dansk favør.
Lars Jacobsen indledte løjerne på finurlig vis, da han efter syv minutters spil løb og tacklede sig til sit første landskampsmål.
Den danske back jagtede en løs bold, og Lars Jacobsen fik tacklet den over Cyperns målmand, Antonis Giorgallides.
Kort tid efter øgede Dennis Rommedahl til 2-0, da han udnyttede godt opspil af Christian Eriksen.
Danmark scorede yderligere to gange, før den første fjerdedel af kampen var spillet. Målscorerne var Brøndby-fløjene Michael Krohn-Dehli og Dennis Rommedahl, som scorede for anden gang.
Cypern fik reduceret lige før pausen efter en stor brøler af Lars Jacobsen.
Hvis det som ventet ender med dansk sejr, er landstræner Morten Olsens hold sikker på mindst andenpladsen i gruppe H.
Det udløser som minimum playoff-kampe om en EM-billet.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde