Danmark kommer i andet lag i ny landsholdsturnering
Når Nations League ser dagens lys i 2018, vil Danmark være placeret i andet lag. Foto: /ritzau/Jens Dresling/arkiv
/ritzau/Jens Dresling/arkiv
Det danske fodboldlandshold er havnet i andet lag i Uefas nye landsholdsinitiativ, Nations League.
Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) har offentliggjort placeringen af landsholdene i de respektive lag i det nye landsholdsformat Nations League.
Her er Danmark blevet placeret i andet lag sammen med Østrig, Wales, Rusland, Slovakiet, Sverige, Ukraine, Irland, Bosnien-Hercegovina, Nordirland, Tjekkiet og Tyrkiet.
Der er fire lag, hvor holdene inddeles i grupper i de respektive lag.
I Danmarks lag vil der være fire grupper med tre nationer i hver.
Turneringen indledes i 2018 og har til formål at nedbringe antallet af testkampe og i stedet skabe en struktur, hvor der er mere på spil i kampene.
Fra alle fire lag er det muligt at kvalificere sig til EM, hvis ikke man kvalificerer sig via den normale EM-kvalifikation.
Desuden er det muligt at rykke op og ned fra hvert lag.
Sådan er holdene fordelt i lagene:
* Første lag
Tyskland, Portugal, Belgien, Spanien, Frankrig, England, Schweiz, Italien, Polen, Island, Kroatien og Holland.
* Andet lag
Danmark, Østrig, Wales, Rusland, Slovakiet, Sverige, Ukraine, Irland, Bosnien-Hercegovina, Nordirland, Tjekkiet og Tyrkiet.
* Tredje lag
Ungarn, Rumænien, Skotland, Slovenien, Grækenland, Serbien, Albanien Norge, Montenegro, Israel, Bulgarien, Finland, Cypern, Estland og Litauen.
* Fjerde lag
Aserbajdsjan, Makedonien, Hviderusland, Georgien, Armenien, Letland, Færøerne, Luxembourg, Kasakhstan, Moldova, Liechtenstein, Malta, Andorra, Kosovo, San Marino og Gibraltar.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker