Danmark må undvære uvaccineret Rune i oprykningskamp
Holger Rune er ikke med, når Danmarks Davis Cup-hold spiller om oprykning mod Marokko.
Danmarks højst rangerede herresingle er ikke med, når Davis Cup-holdet i slutningen af november på udebane spiller om oprykning mod Marokko.
Den spillende Davis Cup-kaptajn, Frederik Løchte Nielsen, må således se bort fra 18-årige Holger Rune, der ellers har haft et stærkt 2021.
Det er coronarelaterede indrejseregler for uvaccinerede personer i både Marokko og Frankrig, der forhindrer Runes deltagelse.
- Jeg havde glædet mig til igen at spille for Danmark. Men indrejsereglerne er for begrænsende for mine øvrige aktiviteter i tre til fire uger.
- Jeg ønsker holdet alt muligt held og lykke i kampen mod Marokko og ser frem til igen at være en del af holdet i fremtiden, siger Holger Rune i en pressemeddelelse fra Dansk Tennis Forbund.
Holger Rune har tidligere været smittet med corona og har derfor haft immunitetspas, hvorfor han udskudt at blive vaccineret til sin preseason i december.
Dansk Tennis Forbund meddeler, at man uden held har søgt om dispensation for Rune hos myndighederne i Marokko.
I fraværet af Rune har Frederik Løchte Nielsen udtaget Mikael Torpegaard, August Holmgren, Christian Sigsgaard og Johannes Ingildsen til opgøret i Marokko den 27. og 28. november.
Vinder Danmark kampen, rykker holdet op og skal til marts spille i World Group I playoffs, der er næsthøjeste niveau indenfor landsholdstennis.
Holger Rune er placeret som nummer 108 på ATP's verdensrangliste. Mikael Torpegaard er den næstbedste danske mandlige singlespiller på 227.-pladsen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned