Danmark møder Tunesien i næste VM-kamp
Danmarks håndboldherrers næste VM-modstander i Spanien bliver Tunesien.
Det står klart, efter at Brasilien besejrede Montenegro i den sidste kamp i gruppe A, som Danmark bliver parret med i knockoutfasen.
Den brasilianske 26-25-sejr betyder, at både Brasilien og Tunesien har seks point. Men da den indbyrdes kamp mellem de to hold blev vundet af brasilianerne, rangeres de højest.
Dermed bliver Brasilien nummer tre, og Tunesien slutter på den fjerdeplads, som udløser en kamp mod nummer et i gruppe B - nemlig Danmark.
Danskerne har friske indtryk af det tunesiske hold, som var en af de tre modstandere i VM-forberedelsesturneringen Totalkredit Cup.
I Skjern Bank Arena vandt Danmark 30-29 over Tunesien efter en kamp, der ikke var alt for overbevisende.
Men det var også den første egentlige landskamp for VM-truppen, som siden har løftet sig et par niveauer.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker