Danmark og Schweiz vil arrangere håndbold-EM sammen
Danmark var senest vært for en håndboldslutrunde i 2015, hvor VM for kvinder blev afholdt i blandt andet Herning. Foto: /ritzau/Jens Dresling
/ritzau/Jens Dresling
Danmark håber at blive en af værterne for EM i herrehåndbold i enten 2022 eller 2024.
Danmark er allerede blevet udpeget som medvært for håndbold-VM for herrer i 2019 og for damer fire år senere, men står det til Dansk Håndbold Forbund (DHF), stopper det ikke der.
Danmark er i samarbejde med Schweiz kandidat til at blive vært for herre-EM i 2022 eller 2024, oplyser Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) i en pressemeddelelse.
Oprindelig var Tyskland også en del af det danske bud, men tyskerne har valgt at gå solo i håb om at blive vært for slutrunden i 2024.
Danmark/Schweiz har til EM i 2022 konkurrence fra Belgien/Frankrig/Spanien og Ungarn/Slovakiet.
I forhold til EM 2024 er der ud over Tyskland og Danmark/Schweiz bud fra Ungarn/Slovakiet.
Mindre interesse er der for kvindernes EM-slutrunder.
Til EM 2022 er der kun indkommet et fælles bud fra Slovenien, Makedonien og Montenegro.
Endnu er der ingen af EHF's medlemsforbund, der har meldt sig som interesserede i at arrangere kvinde-EM i 2024.
EHF skal formelt godkende buddene på et møde i forretningsudvalget 15. december.
Værterne vil blive udpeget på EHF's kongres i Glasgow 18.-19. juni 2018.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker