Nicklas Bendtner og Michael Krohn-Dehli scorede målene, da Danmark fredag slog Sverige med 2-0 i en venskabskamp i Parken.
Værterne indledte bedst, men der gik lidt over en halv time før Bendtner lynede til 1-0. Sverige var på vej fremad banen, da danskerne erobrede bolden på højrekanten.
Lars Jacobsen sendte bolden ind i feltet, hvor Sunderland-angriberen stod klar til at banke bolden i mål.
Efter pausen slog Michael Krohn-Dehli sejren fast, da han sikkert udnyttede muligheden efter et dansk kontraangreb.
Det blev også til to danske debutanter undervejs. Landstræner Morten Olsen gav således debut til FC Nordsjællands 19-årige midterforsvarer, Jores Okore, samt den 20-årige offensivspiller Nicolai Jørgensen fra Bayer Leverkusen.
Det var tredje gang i træk, at Danmark vandt over Sverige.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned