Danmark sikrer sig billet til vinter-OL i speedskating
Viktor Hald Thorup kørte sig til en sølvmedalje ved World Cup-stævnet i Utah lørdag aften, og det sikrede ham en plads ved OL i Beijing. Foto: Jeffrey Swinger/Ritzau Scanpix
Jeffrey Swinger/Ritzau Scanpix
Viktor Hald Thorups andenplads ved World Cup-stævnet i Utah sikrer Danmark en OL-billet, oplyser DIF.
Danmark har sikret sig en billet til vinter-OL i speedskating.
Det oplyser Danmarks Idrætsforbund (DIF) på Facebook-siden "Danmark til OL".
Kvalifikationen er i hus som konsekvens af, at Viktor Hald Thorup lørdag aften kørte stærkt på isen i Utah og hentede den første danske World Cup-medalje nogensinde. Han endte således på andenpladsen.
Præstationen i disciplinen massestart betyder, at Viktor Hald Thorup nu er placeret som nummer ni på den liste, hvor der er OL-billetter til de 24 øverste.
Med et kvalifikationsstævne tilbage kan Viktor Hald Thorup ifølge DIF ikke falde så langt tilbage, at OL-billetten glipper.
Viktor Hald Thorup var også i 2018 med til OL, da legene blev afviklet i Pyeongchang i Sydkorea. Her endte han på femtepladsen i massestart.
Der kan være en billet mere til Danmark i farvandet. Stefan Due Schmidt ligger således nummer 15 på føromtalte liste, og hvis han klarer sig godt i det sidste kvalifikationsstævne, får Danmark en plads mere.
En tredje OL-billet kan også komme i hus, når Danmark søndag aften deltager i holdforfølgelsesløb. I den disciplin er Danmark lige nu nummer ni på ranglisten, hvorfra otte nationer kommer til OL.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde